Selektiv mutisme er en angstlidelse, der er karakteriseret ved vedvarende udfordringer med at tale i visse kontekster, hvor der er en forventning om at tale. Dette på trods af, at barnet taler upåfaldende i andre situationer, typisk i hjemmet.

Tavsheden optræder ofte i skole eller børnehave, hvor den selektive brug af sproget kan være knyttet til specifikke lokationer, personer eller aktiviteter.

Der findes en række spørgeskemaer, der i forbindelse med afdækningen af børns selektive anvendelse af sproget kan bidrage med kvantitative beskrivelser af omfanget af det enkelte barns mutisme. Det er blandt andet:

• Selective Mutism Questionnaire (SMQ)
• School Speech Questionnaire (SSQ), Frankfurt Scale for the Assessment of Selective Mutism (FSSM)
• Social-Communication Anxiety Inventory (SCAI).

I forbindelse med tilrettelæggelsen af indsatserne omkring de enkelte børn, ser vi dog i vores arbejde på Taleinstituttet et behov for mere kvalitative beskrivelser af børnenes kommunikative mønstre, hvilket er svært at indfange gennem forældres og skolers besvarelse af et spørgeskema.

Vi har som nævnt derfor udviklet supplerende skemaer i forbindelse med vores egen praksis. De skal ses som et interview- eller samtaleværktøj, der kan være en støtte i afdækningen af det enkelte barns mutisme og kommunikative mønstre.

I forbindelse med afdækningen af barnets eller den unges udfordringer synes optag af anamnese samt afdækning af eventuel anden ængstelse derfor også relevant.

De kvantitative spørgeskemaer har sin klare berettigelse, og derfor bør vores interviewredskab ses som et supplement til dem.

Spørgsmålene i spørgeskemaerne kan bidrage med inspiration til, hvad man som fagperson kan være opmærksom på ved mødet med barnets forældre og skolens personale for at kunne målrette en intervention omkring barnet.